Den tolvte bog om den 9-årige, rapmundede Frida indeholder en række kapitler med vidt forskellige, enkeltstående episoder fra hendes hverdag. Sproglige misforståelser eller misforståede sammenhænge, som Frida takler helt logisk og konkret, giver anledning til mange uheldige situationer og skærmydsler. Som altid er der fart over feltet, hvad enten hun fodrer sommerhusets mus, optræder med tørklæde, skændes med parkeringsvagten eller veksler småmønter. Frida er stadig meget friskfyragtig, men ellers er der ikke megen person- eller miljøskildring i episoderne. Sproget er letløbende og kontant med megen direkte tale og rigtig mange bandeord. Den er illustreret med lette, udtryksfulde sort/hvide tegninger, og en forside, der signalerer hestebog, selv om selve hesteepisoden ikke er specielt fremtrædende. Jeg synes, at de fleste af de behandlede temaer er meget voksenorienterede, og jeg oplever bogen som klichefyldt og anstrengt morsom. Den kan anvendes til oplæsning fra 7 år og til selvlæsning fra 9 år.