Jeg indrømmer det blankt - jeg har aldrig læst en af de første Frida-bøger, så jeg var (næsten) uden forventninger, men jeg kan godt lide en morsom bog, og det lover bagsideteksten og KirstenHoffmanns udmærkede forside. Stor var skuffelsen, da jeg opdagede, at Frida var en direkte efterkommer efter hedengangne Tykke-Niels. Han er dog i sammenligning med Frida en sand komikkens mester(såvidt jeg husker ham fra skoletiden). Frida vælter sig rundt i overfriske og malplacerede kraftudtryk, der er (for- og til-)tænkt morsomme, men virker som hele bogen meget snakkende ned tilbørnene. Børn har heldigvis en mere veludviklet form for humor, end Lykke Nielsen forventer. I meget korte kapitler føres læseren med Frida gennem mange optrin - i skolen, med dyr, med familien -men meget lidt er ikke set før. Det er en folkekomedie, som i dårligt sprog forsøger at lefle for børn fra 10 år. Der bruges stavemåder - ku, sku, ha, ka, hva, gi, li, la, sir - som generer migmeget, og som gennemføresnæsten totalt, uanset om der er tale om en af de mange replikker eller ej. Stor sats retfærdiggør ikke det meget lille indhold. Færdig med Frida!.