Et relativt banalt hjemmerøveri i et velhaverkvarter i Aalborg løber lidt af sporet, og en af røverne bliver dræbt mens resten tager flugten. "Frænde værst" emmer af den autenticitet, som mange krimielskere sukker efter.
Et hjemmerøveri, der kører skævt, fører til, at en bande østeuropæiske gangstere må se sig forfulgt af både politi og organiserede kriminelle fra deres hjemland. Samtidig dukker der nye spor op i en gammel sag, som en kollega til vicekriminalkommissær Sebastian Bo og hans kolleger Liz Castor og Flemming Toft afsoner en dom for, og måske, måske ikke hænger de to sager sammen. Forfatteren der gemmer sig bag pseudonymet "Svendsen" er angiveligt selv kriminalkommissær, og "Frænde værst" er hans første bog.
Det virker sandsynligt, at forfatteren til "Frænde værst" har et godt kendskab til politiarbejde og kriminelle. Bedst er hans indsigt i betjentenes indre monolog, som ofte rammer en cool, tør tone, som på en gang er sej og hverdagsagtig. Andre steder kniber det mere med sproget, som i beskrivelserne kan glide over i et forudsigeligt rapportdansk. Plottet er fint afviklet, og slutningen, hvor retfærdigheden sejrer uden at blive kendt, er anderledes. Alt i alt en lovende debut, som vinder på autenticitet, stemning og plot, men som hænger lidt sprogligt.
Kan sammenlignes med Lapidus' krimier fra det svenske indvandrer- og bandemiljø. Fx Cash er sprogligt værd at sigte efter for "Svendsen", hvis talentet skal udvikles.