Frankenstein eller Den moderne Prometheus

Denne bog hører mere til på klassikerhylden end sammen med gyser- og horrorbøgerne, der i dag har et helt andet eksplicit udtryk end denne bog fra 1818. Bogen er let at læse og vil nok mest tiltale den bredt interesserede læser.

Videnskabsmanden Victor Frankenstein leger Gud og skaber af dødt væv et levende væsen, som han derpå frastødes af og forsøger at ignorere. Heri ligger det uhyggelige og det svigt, som aldrig slipper Frankensteins samvittighed og tillige medfører hans families undergang. Det væsen eller uhyre, som Frankenstein har skabt, angler efter forståelse og kærlighed, og det formår Frankenstein ikke at give. Jacob Levinsen har nyoversat bogen, som forfatter Merete Pryds Helle har givet et forord, hvori hun fortæller om Mary Shelley og bogens baggrund. Bogens omslag er meget vellykket, og bagsideteksten giver lyst til at læse den.

Bibliotekerne har en række udgaver af Frankenstein, som Jannick Storm oversatte for mere end 30 år siden. Jacob Levinsens nye oversættelse er langt mere smidig og meget lettere at læse, så udskift endelig de gamle udgaver uden illustrationer med denne nye.

Endnu et vellykket bind i klassikerserien fra Forlaget Rosinante, og med den nye oversættelse af Jacob Levinsen er den gamle tekst nu endnu lettere tilgængelig.

Read the full assessment

Til serien Gys fra hele verden har Jannick Storm nyoversat Frankenstein, en af de få gotiske skrækromaner, der endnu lever og har fået et come back de seneste årtier på baggrund af deuhyggelige perspektiver, den moderne biologi åbner. Den tidligere danske udgave fra 1965 er oversat og forkortet af Kirsten Diemer. Forskellene består i, at Storm også har et 6 siders forord medfra 1831 udover det oprindelige fra 1818. Han har et par breve mere med fra Walton. Kapitlerne 18, 19 og 22 er betydelig længere. Storms mere fuldstændige oversættelse gør at sproget virker megetredundant og lidt anakronistisk på nutidige læsere. Bogens dystre grafiske illustrationer (heraf 15 helsides ( anslår en uhyggelig stemning. Lynd Wards monster har ikke meget til fælles med BorisKarloff. Storms efterskrift karakteriserer »Frankenstein« filmatiseringerne som industriepokens første myte. Alle kender den, men de færreste har læst den. Hvis man læser den, opdager man, hvormeget anderledes bogen er.

Read the full assessment

Denne verdenslitteraturens mest misbrugte rædselsroman blev til i 1816, da Mary Shelley (for øvrigt datter af Mary Wollstonecraft) tilbragte en tid i Schweiz med Shelley og vennen Lord Byron.For tidsfordriv lavede de en kappestrid i gyserhistorier. Kun Mary Shelley's blev nedskrevet, og den overlever stadig som romanens modstykke til melodramaet - overnaturlig, gotisk uhygge og gys ifortættet form. Teksten virker dog egentlig ret tam på en moderne læser. Den kan sagtens bruges til sengelæsning, uden at man behøver forsyninger af vågelamper o.l. Historien om videnskabsmanden,dr. Frankenstein, som skaber et menneskeligt væsen, hvis udseende er så afskrækkende for mennesker, at ingen vil tro, at det ydre kan skjule et godt hjerte, og hvis raseri over menneskenesafvisninger tvinger det til grusomme ugerninger, læser man i dag nærmest som en charmerende sædeskildring fra romanens ungdom. Men afgjort med fornøjelse. Her genudgives Jannick Storm'soversættelse fra 1977 (den er ogsåmesterlig, det kan næppe gøres bedre) i en ny 28 cm's udgave med fantasisk gode illustrationer, som giver bogen langt den overvejende del af dens gysereffekt.Bogen, som ellers er en pragtudgave, har desværre et lille tæt tryk, der giver næsten sorte sider og trætter ved læsningen.

Read the full assessment

Den over 200 år gamle roman om Frankensteins monster er meget mere end gys og gotik. Den er en dybt rørende fortælling om identitet og søgen samt en påmindelse om, hvor lidt vi ved om vores medskabnin...

Read review

Mange har set Frankenstein-film med det gruopvækkende monster og dets skrækkelige gerninger. Færre har læst bogen om Frankenstein – og det er på mange måder en ganske anden historie.I den er der ikke ...

Read review