Books / fiction for children

Frankie, Fersken & mig


Description


Stella må flytte fra sine venner i London, da hendes forældre tager hende og de små tvillingebrødre med til en søvnig badeby. Men lidt efter lidt kommer Stella til at trives.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2006

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 14. Feb. 2006

Forfatteren kender vi fra en række andre pigebøger, senest Kærester og klamme fyre (06/09), og denne første del i en ny serie minder ganske meget om de andre. En snakkende og let humoristisk bog i den hyggelige "pige-fortæller-let-ironisk-om-sit-liv-genre". Men ret beset er det en bog, hvor der ikke sker så forfærdeligt meget, og hvor man føler, at der måske heller ikke er så meget under overfladen. Stella er ramt af den ulykke, at hendes iøvrigt meget søde og kærlige forældre beslutter at forlægge residensen til et stort gammelt hus i en søvning badeby i stedet for at blive i London, hvor Stella har alle sine venner og især den meget nyslåede forelskelse. Stella beretter stort og især småt om deportationen og et familieliv, som er meget præget af hendes hyperaktive tvillingebrødre. Hun længes efter veninderne, hun får en kat, hun indretter et slags atelier i haven, og hun kommer på sporet af en historie fra fortiden om en ung tjenestedreng fra Barbados, en sag som interesserer hende, fordi hun selv er af samme afstamning. Hun har en lille krise med sin bedsteveninde, som er rendt med kæresten i London, men det ender lykkeligt. En hurtigt læst og ukompliceret bog for piger i alderen 12 til 14 år. Piget forside, som matcher indholdet.



Information and editions