Books / fiction for children / roman

Frantz og den hemmelige klub


Description


Det er første gang Frantz er med i en hemmelig klub, og det er han glad for - dog ikke for enhver pris. Mon ikke Frantz i fremtiden vil sætte sit positive præg på klubben?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Mar. 2014

By

By

Boy Olesen

d. 5. Mar. 2014

Velegnet til selvlæsning for de børn, der i et stykke tid har været godt i gang med læsningen, fra ca. 2. kl. altså fra ca. 7-8 år.

Endnu en fremragende bog om Frantz, som alle kan identificere sig med. Frantz vil gerne være med, men ikke for enhver pris, Frantz har værdier, han ved godt hvad der er rigtig og forkert. Bogens farvelagte tegninger er særdeles levende, og på sin helt specielle måde meget bevægende. Tegninger og tekst er layoutet dynamisk, så hver eneste side er forskellig og spændende. Teksten er enkelt bygget op, uden brug af for svære ord, og med et overskueligt antal sætninger pr. side. Frantz kan se at Karl og Stoffer har gang i noget, de sidder gemt bag en busk og snakker. Det viser sig at Karl og Stoffer har en hemmelig klub - den vil Frantz gerne være medlem af, men han kan ikke acceptere alle optagelsesritualerne fx at skulle tirre slagterens hund, King. I klubhuset får Frantz øje på Milenes gule sjippetov, og han forlanger at Karl og Stoffer bringer sjippetovet tilbage, og siger undskyld til Milene, ellers vil han ikke være med i klubben.

Kan sammenlignes med Frantz får besøg af Katrine Marie Guldager og med Så er der krig! af Line Kyed Knudsen.

Alt det der skal til, for at man kan tale om en god moderne børnebog, er her til stede. Tekst og tegninger skaber en rigtig god historie, som er rammet ind af et særdeles gedigent bogudstyr og layout.