Fredagens måned

Grafisk fremtræder teksterne i Anders Raahauges anden digtsamling som små kompakte tekstblokke, og på indholdsplanet modsvares det af en tilsvarende betydningsmæssig tæthed, hvor der hele tiden springes mellem konkret og abstrakt, mellen sansning og refleksion. Udgangspunktet er ofte konkret: de fraskilte fædre med børnene i Zoologisk have, selvmorderen på Vesterport station, eller en barndomsoplevelse i svømmehallen. Under dette lag af genkendelighed og benhård samfundsmæssig realitet åbner digtene gang på gang op for noget fremmed og foruroligende, "så alle vante greb i det daglige falder fra hinanden", og viser hen til sårbarheden og skrøbeligheden i den menneskelige eksistens. I disse glidende overgange mellem "det unævnelige og det banale" foretager AR sine fine og ofte humoristiske kortlægninger af det eksistentielle, samtidig med digtene også har en civilisationskritisk brod, vendt mod det hovmod og den "værensglemsel" som præger vores kultur. Digtene er komplekse, fordi de opererer med mange planer/betydninger på én gang, og åbner sig ikke ved første gennemlæsning. Men sker det først er teksterne som små mirakler af indsigt. Der er gået seks år siden AR debuterede med Ansatte bag de syv morgener, men denne nye samling bekræfter at det rigeligt har været ventetiden værd.

Read the full assessment