Books / nonfiction

Fredsvagten ved Christiansborg : bagmandens beretning


Description


Udgivet i forbindelse med FredsVagtens 10-års jubilæum.

Forfatterens, Bo Richardt, beretning om oprettelse af FredsVagten i protest mod den ensretning og det hykleri, han fandt i reaktionerne og aktionerne efter 11. september 2001, især krigene mod Irak og Afghanistan.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Oct. 2011

By

By

Jytte Bræmer

d. 10. Oct. 2011

Folk, der interesser sig for fredsarbejdet mere generelt vil blive skuffede. Bogen vil få en smal målgruppe, fortrinsvis mennesker, der selv har været involverede i fredsvagten ved Christiansborg.

Reaktionerne på angrebet på World Trade Center var anledningen til, at bogens forfatter spontant tog initiativ til den fredsvagt ved Christiansborg, der nu har eksisteret i 10 år. Trangen til hævn i den internationale opinion, og den sympati, der fra alle kredse strømmede mod USA, der pludselig fremstod som et uskyldens land, provokerede i den grad Bo Richardt, så han selv en fredag i oktober 2001 satte sig i protest ved Christiansborg. Det skulle fortsætte tidsmæssigt ud over, hvad de fleste havde forestillet sig. Bogen er beretningen om de første 2 år. Den bygger på en netbaseret næsten identisk fortælling, som kan ses på http://bludo.dk/bo/txt/fvbog.htm. Bogen er ekstremt detaljeret, indeholder små anekdote-agtige epsioder, småkonflikter, hvor de opbevarede deres grej, gik på toilettet og andet, der kun har interesse for dem, som har været med. For udenforstående er det en springende, løst snakkende historie, der trods det smukke tankegods desværre fremstår helt uredigeret og nærmest privat, så den ikke har interesse i en bredere kreds. Illustreret af private fotos.

Der findes et par personlige beretninger om folk, der har været fredsvagter i Mellemøsten, som dog er svære at sammenligne med denne.

En dagbogsagtig og ekstremt detaljeret fortælling om fredsvagten ved Christiansborg.