Books / fiction for children / roman

Frejas univers. Bind 1


Description


Freja lever sit liv sammen med 12 dyrevenner, der hver især kan hjælpe Freja med deres særlige egenskaber, når hun har brug for dem.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2002

By

By

Lis Eriksen

d. 2. Dec. 2002

Disse 12 små fortællinger er til højtlæsning for tænksomme børn fra 5-årsalderen. Historierne fortæller blidt og filosofisk om pigen Freja, der lever sit liv sammen med 12 dyrevenner, som altid har gode råd og støtte til Freja. Hver morgen spørger Freja sit hjerte, hvilke dyr og deres egenskaber hun vil få brug for i dagens løb. Det hele foregår - også besøgene hos dyrene i tankerne, der er gjort af det samme stof som drømme. Eksempelvis kan Freja bruge løven, der er en sand hjerteven, hvis hun for brug for hjertekærlighed. Og den store brune bjørns skind med de healende kræfter kan hjælpe mennesker frem mod balance og retfærdighed. Teksten er højtlæsningsvenlig. Illustrationerne er udtryksfulde og de er som indholdet blide i udformning og farvevalg. Jeg mener ikke, at bogen henvender sig til de mange børn, dertil er den for filosofisk og kræver for grundig en formidling af den voksne højtlæser, til gengæld vil de tænksomme børn og deres forældre møde en god oplevelse med samtale om vigtige spørgsmål. Omslagsillustrationen er med Freja i fokus og med hendes dyrevenner i en frise langs underkanten af billedet, den er i tråd med indholdet.


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2002

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 2. Dec. 2002

Det lille hæfte er en indføring i et natursyn, der kan minde om gammel indiansk forståelse af totemdyr. Det er tænkt til oplæsning for børn inden og omkring skolestarten. De kan få indtryk af troen på tankens healende virkning, men fortællingernes noget abstrakte forestillinger om f.eks. at tale fra hjerte til hjerte vil nok kræve supplerende uddybning. En kort indledning fortæller at Freja har 12 dyrevenner, hun hver morgen besøger i tankerne for at få råd og vejledning. Dyrene og deres hjælp til Freja beskrives på hver sin side. Hvert dyr repræsenterer en holdning eller indstilling til livet. Ulven lærer at lytte til alt, muslingen beskytter det indre lys og enhjørningen tager brodden af enhver situation. Den korte tekst er sat med ret små typer i lange linier, men åben og tilgængelig pga. mange afsnitsbrud. Den er holdt i en alvorlig, lidt højtidelig tone med mange gentagelser af de næsten rituelle henvendelser til dyrene. Den er sine stedet så uheldigt og usikkert formuleret, at forståelsen og meningen bliver utydelig. Hvert dyr er karakteriseret på et helsides farvebillede. Det er meget enkle malerier med tynd, våd farvelægningen - dyret er genkendeligt gengivet med få penselstrøg og omgivelserne er kun lige antydet.