At humor, gerne absurd og livgivende barok, er vigtig og fortjener en forsideplads i Viggo Madsens digter-univers, kommer nok ikke bag på mange, der har nydt hans frodige fabulerende lyrik. Derfor pryder Madsens pedant til Jellingstenen som han i 1987 købte for en kasse øl af en flok vejarbejdere naturligt hans nye digtsamling. Efter at have modtaget Aarestrup-medaljen i 2001 har VM bl.a. udsendt Viggo Madsens åbenbaring : udvalgte digte 1963-2002, og novellesamlingen fra 2004 Patent på tilværelsen. Så her er den første egentlige digtsamling efter al hæder og virak. 64 nye digte, hvor VM sprudler idemæssigt og lader sit indre legebarn udi i sproget få frit løb. Her er alvor ikke blot for sjov, her er leg og en fandenivoldskhed, som gør VM til helt sin egen. I "Dagens Digt" lyder det fx: "at drage ud for at finde sig selv/ og vende hjem som en anden/ aldrig/ aldrig..." Der er humoristisk erotik i digtet med den lange titel: "Han var ikke ubekendt med, at mænd af hans statur trak kvinder til", og både blondine og brunette behørigt i brunst. Eller om digter-jeget i den hellige nat, hvor "20 dervisher fra Tarihat-i-aliye" "under ledelse af bibliotekaren" 70000 gange siger: "Der er ingen Gud uden Gud", ja, da, "ligger jeg vågen/ og tænker på om din kusse mon er ligeså kringlet som din hårpragt..." Dejlig digtsamling "Som en runestav er lagt", kan læses af alle.