Books / fiction for children / science fiction

Fremtidsparadiset


Description


Science fiction. Drengen Jay og den talende høne Ethel drager i 2287, hvor Jorden er ved at være slidt ned, ud på jagten efter Den perfekte time, sammen med Merlin, Oraklet og Kay, en jagt der fører dem gennem mange spændende og morsomme oplevelser.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 16. Nov. 2001

By

By

Boy Olesen (skole)

d. 16. Nov. 2001

Læsere med smag for en blanding af science fiction og fantasy vil finde denne roman god. Handlingen udspiller sig i år 2287 altså en fremtidshistorisk tid, dette sat i forhold til den Potterske tidløshed. Der er mange sjove, humoristiske og tankevækkende tilbageblik på den tid vi lever i nu fx at det i løbet af det 21. årh. bliver lovpligtigt for alle 15-årige at eje to biler, og at køre i dem hver dag eller at næst efter penicillinen og indkøbsposen havde skateboardet været den nyttigste opfindelse. Jay møder hønen Ethel, som er en intergalaktisk rejsende fra en anden planet, og sammen med bogens øvrige personer, Kay, oraklet og Douglas udsættes de for en række forskellige og mystiske oplevelser. I bedste Frankensteinstil fortælles om hvordan Ethel skaber Douglas v.h.a. at sammensætte diverse lemmer. Resultatet er de ikke for tilfredse med. Det er lykkedes at skabe et indhold i bogen som giver mange muligheder for gode diskussioner om bl.a. hvordan man kunne forestille sig selvfølgelige ting i dag, ville kunne ændre sig i fremtiden. Bogens forside dækker indholdet godt, og vil få mange til at tage bogen i nærmere øjesyn. Der er en del svære ord i teksten. Bogen kan selvlæses fra 8. klasse.


The libraries' assessment

d. 16. Nov. 2001

By

By

Karsten Just

d. 16. Nov. 2001

År 2287 er Jorden ikke et behageligt sted at leve. Samfundsstrukturen er i ruiner og antallet af mennesker svinder af uforklarlige grunde. Den forældreløse Jay beslutter sig for at drage ud i verden sammen med sin høne, men hønen viser sig pludselig at kunne tale og afslører sig som en besøgende fra Rummet, der er kommet til Jorden for at hjælpe Jay i forsøget på at finde Den perfekte time, og så starter en odysse, hvor det umage par kommer ud for mange sindsoprivende oplevelser, møder Merlin i Camelot, Den blinde klaverstemmer, Oraklet og Kay, pigen som Jay forelsker sig i, og fortsætter sammen med dem jagten på Den perfekte time, mens den onde Virus forsøger at modarbejde deres forehavende. Helt i Douglas Adams ånd, en herlig og vittig fortælling om livet i fremtiden, fyldt med anakronismer, som for eksempel da Merlin siger til Jay: Brug kraften, Luke, hvad Jay ikke forstår et ord af, og fortalt med finurlighed og masser af god action. Første bind i en planlagt serie på fire, som kan læses med fornøjelse af unge såvel som ældre læsere der ynder denne genre, blandingen mellem science fiction, fantasy og eventyrromaner.


litteratursiden.dk

d. 15. Apr. 2002

By

By

Jette S. F. Holst

d. 15. Apr. 2002

Året er 2287. Samfundet er faldet fra hinanden, teknikken virker ikke, og verdens befolkning er ved at uddø. 22-årige Jay bor alene i en penthouselejlighed på 127. etage sammen med sin sidste høne. Ha...


Politiken

d. 5. Jan. 2002

By

By

Steffen Larsen

d. 5. Jan. 2002


Weekendavisen

d. 18. Jan. 2002

By

By

Damian Arguimbau

d. 18. Jan. 2002


Proxima

Nr. 75 (2002)

By

By

Niels Dalgaard

Nr. 75 (2002)