"Matthew E. White vil skrive sange, der har en betydning uden at være støbt i cement. De vil gerne stræbe højt uden at blive højtidelige. Kærlighedssange vippende mellem fortrydelse og fortrøstning, mellem det hverdagsagtigt mundrette og det ophøjede. Det er indimellem en prekær balance, hvor de høje luftlag og jordforbindelsen ikke altid trækker på samme hammel. 'Love Is Deep's »Everybody ought to think twice, baby/'Cause love is deep/'Cause love is deep shit« funker, men hvor Philip Seymour Hoffman-hyldesten 'Tranquility' melodisk og vokalt er en virkelig smukt følt hyldest, er teksten på kanten til det klistrede. Men det er en mindre anke i forhold til, at Matthew E. White som popspirituel orkesterleder går sin egne veje og skaber sit helt eget musikalske rum".