To pimp a butterfly
Kendrick Lamar
Pick up your orders at your preferred library
Construct your search
Narrow your search
Music / rock
d. 6. Mar. 2015
By
By
Mads Hendrich
d. 6. Mar. 2015
"White fortsætter det suveræne, sjælfulde spor fra 2012-debutten »Big Inner« og forfiner sit moderne, urbane opkog af blæser-og strygerindsvøbt 70erklingende R&B, vuggende folk-gospel, tilbagelænet sydstatscroon og funky indiepop yderligere. Man er i godt selskab fra starten går med den lige dele inderlige og diskret liderlige »Take Care My Baby«, hvor White byder velkommen i sit fløjlsbløde interiør. Her bliver vi albummet igennem trakteret med såvel sorg som glæde".
d. 7. Mar. 2015
By
By
Kim Skotte
d. 7. Mar. 2015
"Matthew E. White vil skrive sange, der har en betydning uden at være støbt i cement. De vil gerne stræbe højt uden at blive højtidelige. Kærlighedssange vippende mellem fortrydelse og fortrøstning, mellem det hverdagsagtigt mundrette og det ophøjede. Det er indimellem en prekær balance, hvor de høje luftlag og jordforbindelsen ikke altid trækker på samme hammel. 'Love Is Deep's »Everybody ought to think twice, baby/'Cause love is deep/'Cause love is deep shit« funker, men hvor Philip Seymour Hoffman-hyldesten 'Tranquility' melodisk og vokalt er en virkelig smukt følt hyldest, er teksten på kanten til det klistrede. Men det er en mindre anke i forhold til, at Matthew E. White som popspirituel orkesterleder går sin egne veje og skaber sit helt eget musikalske rum".
d. 9. Mar. 2015
By
By
Peter Schollert
d. 9. Mar. 2015
"Selv om det har titlen "Fresh Blood", opsøger det den samme stil som sidst: Der er blevet arbejdet godt og grundigt med arrangementerne og produktionerne, og der er gode mandskabspræstationer. F.eks. er det en nydelse at opleve koret på "Fruit Trees" og strygerne på "Holy Moly". Men Whites stilfærdige, småkedelige sangforedrag er ikke længere en overraskelse og over et helt album ikke nogen magi for musikken. I dette tilfælde giver begrænsningens kunst ikke god mening".
d. 8. May 2015
By
By
Anna Ullman
d. 8. May 2015
"Matthew E. White beviste allerede sit værd med debutpladen Big Inner, der flød over af blød og vildtvoksende gospelpåvirket af blue eyed soul af Stax-og Motown-skolen. Den vision videreføres på efterfølgeren Fresh Blood. Stemmen er ikke prangende rent teknisk, den bevæger sig et sted mellem kælen brummen og henført forkyndelse. Men når saxo fonerne trutter og strygerne stryger, så vælter der ud af højttalerne et utopisk rum beklædt med varmt resonerende træpaneler, hvor åndelighed, kærlighed og medmenneskelighed for en stund er inden for rækkevidde".