Books / fiction for children / roman

Frida - Fridas morfar fortæller om Trøflen


Description


En vinterdag, da morfar var barn, besøgte klassen bageren Trøflen. Han havde lavet en kæmpe trøffel og klassen skulle rulle kokus på den. Hvad skete der med den store trøffel, morfar og de andre børn?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Aug. 2015

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 27. Aug. 2015

Morfar er en god fortæller, synes Frida og Asli, der er på besøg hos ham. Morfar hygger sig og spiser trøfler med pigerne. Han kommer i tanke om bageren Trøflen, som hans klasse ofte besøgte. Der er dog et besøg, han specielt husker. Letlæst for alle fra 7 år.

Morfar fortæller om bageren i hans barndomsby, som de ofte besøgte. En vinterdag havde bagerne lavet en kæmpe trøffel, der lå udenfor bageriet. Klassen skulle udenfor og rulle den enorme trøffel i kokos. Læs mere om hvad der skete med den store trøffel, morfar og de andre børn i klassen. Bogen er 6. historie i serien om Frida, hvor morfar ofte optræder. Den hører til "Billeserien" og har som de øvrige et hårdt omslag. Forsiden viser morfar og pigerne, der spiser trøfler med kokos på. Bogen har 12 kapitler, hvert på to sider, og med 4-5 linjer tekst på hver side.

Teksten er let at læse, fordi der er god luft mellem linjerne, og mange af ordene bliver gentaget. Historien er det pure fantasi. De mange illustrationer er fantasifulde, og de hjælper til at forstå teksten, der fortæller morfars fantastiske historie. Man kan se på tegningerne, at Frida og Asli synes, at morfar er en helt og en rigtig god historiefortæller.

Læs også tidligere bøger om Frida fx Frida - Fridas morfar fortæller om Olde.