Books / nonfiction

Frivilligkoordinering - hvorfor og hvordan? : en grundbog til udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer


Description


Den første bog der italesætter arbejdet med frivillige som en særlig faglig disciplin. Bogen er til dig, der arbejder professionelt med frivillighed, og som ønsker at komme hele vejen rundt i arbejdet med frivillige samt højne kvaliteten og effektiviteten af dit arbejde. Her får du de grundlæggende værktøjer til at ruste din organisation, forening eller institution til fremtidens udfordringer inden for det frivillige arbejde – så det giver mening for alle parter. Frivilligkoordinering – hvorfor og hvordan? - En grundbog til udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2012

By

By

Jytte Bræmer

d. 14. Sep. 2012

Til alle, der arbejder med frivillige - i foreninger, boligområder, organisationer og andre sammenhænge. Embedsmænd i det offentlige, hvor man i stigende grad overvejer at inddrage frivillige, kan også med fordel læse med.

Bogens ærinde er at påvise kompleksiteten i det at arbejde med frivillige og samtidig give redskaber til at kvalificere dette ofte vanskelige men også givende arbejdsfelt. Forfatterne opdeler arbejdet i 4 brikker: Organisering, rekruttering/mobilisering, fastholdelse og ledelse af medarbejdere, som ikke har en ansættelseskontrakt, men som er drevet af andre faktorer. De opdeler organisationerne i 4 typer, hvor nogle af forskellene er, om de frivillige samtidig er brugere, og i hvor høj grad arbejdet foregår i en blanding af lønnede medarbejdere og frivillige, eller om det udelukkende er en organisation af frivillige. Bogen er handlingsorienteret og konkret i sin tilgang og kommer ind på motivationsfaktorer, typer af frivillige, graden af stabilitet, vigtigheden af at være bevidst om arbejdsopgaverne og meget andet. Bogen trækker på 3 kilder. Eksisterende litteratur om emnet, egne mangeårige erfaringer fra området og ikke mindst en undersøgelse foretaget i ni forskellige organisationers måde at håndtere arbejdet med frivillige. Bogen er fyldt med små gode cases fra de pågældende organisationer.

Der er megen litteratur om frivilligt arbejde, men den bedst sammenlignelige er Ledelse af frivillige, 2011.

Bog med konkrete anvisninger i det at lede frivillige.


Danske kommuner

Årg. 43, nr. 29 (2012)

By

By

Anne Tortzen

Årg. 43, nr. 29 (2012)