Books / fiction / noveller

Frivilligt, modvilligt


Description


Erotiske noveller med fantasier fra seksualitetens grænseland.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Sep. 2000

By

By

Winni Thorup

d. 26. Sep. 2000

Bogen består af en samling erotiske noveller fra seksualitetens grænseland. Eller rettere, som undertitlen angiver, er det "Fortællinger om kvinder, fantasi og overrumpling". Det ukendte forlag, Nodus, som for øvrigt er eneste forfatterangivelse, sikrer sig mod beskyldninger for sexisme, ved på bagsiden at erklære, at fantasi og seksualitet hører uløseligt sammen, og at en god fantasi ofte angår ting, som vi aldrig ville ønske sker i det virkelige liv. Bogen indeholder 20 noveller, som er inddelt i 3 grupper, med en stigende grad af "ufrivillighed" fra kvindernes side. Alle historierne handler om samme kvindetype, chefstillinger og lange ben (også i næsen), altså stærke kvinder, som bringes under (seksuel) kontrol af mænd, og selv i den 3. gruppe af historier, holdes sproget og "udskejelserne" i en urban og dannet tone. Selve seksualakten beskrives sjældent, det er den pirrende optakt, det drejer sig om. Historierne handler om en af de givetvist mest almindelige seksuelle fantasier, og den gør det slet ikke dårligt. Hvis man ikke er til alle varianter af denne fantasi, kan det være lidt trættende, i samtlige noveller, at læse de detaljerede og indviklede måder at binde kvinder på. Bogen er ikke stor erotisk litteratur, men den gennemspiller sit tema på bedste vis, og ved sit fravær af det mere eksplicit "gynækologiske", vil den tiltale også kvindelige læsere.



Information and editions