Books / fiction / roman

Frø af ugræs


Description


Vi følger Valdemar, der er dansksindet slesviger, gennem hans trængsler som tysk soldat i 1. verdenskrig, hans samliv med den tysksindede Renate og hans karriere som journalist i mellemkrigstidens Tyskland og besættelsestidens Danmark.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. May 2014

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 26. May 2014

Jørgen Hartung Nielsen søger med denne roman at nå den gruppe af især mandlige læsere, der har interesse for det tysk-danske forhold gennem verdenskrigene.

Hartung Nielsen har et omfattende forfatterskab bag sig. Det meste henvendt til børn, men også et par krimier for voksne er det blevet til. Her ruller han grænselandets og det dansk-tyske forhold ud, ved at lade os følge Valdemar fra han i 1896 fødes ind i et dansksindet lærerhjem i Slesvig til han i 1945 oplever befrielsen som estimeret journalist i København. Interessen for bogen skal nok følge jubilæumstumulten omkring 100 årsdagen for 1. verdenskrig her til august, og det er da også en sober og balanceret gennemgang af historien, JHN præsenterer. Som roman er bogen imidlertid mindre vellykket. JHN skriver fint og ind i mellem storladent i de beskrivende passager, dialogen er derimod uautentisk og docerende. Den største svaghed er imidlertid, at bogen er uden overraskelser, og at personerne og deres relationer er forudsigelige og uden dynamik. Forholdene mellem ægtefæller og børn og forældre er fx blottet for konflikter. Som helhed en fin, lidt stillestående roman uden kant, men med en udmærket redegørelse for en interessant periode i Danmarks historie.

Flere har arbejdet fiktivt med afsæt i slesvigske spørgsmål. Fx Erik Juul Clausen hvis Enkerne på Bajonetmøllen litterært ligger tæt på denne.

Jævn, men lidt forudsigelig roman om en families liv i et dansk/tysk miljø i den første halvdel af 1900-tallet.