En kæk og halvprovokerende titel fungerer som blikfang og vil sandsynligvis lokke kvindelige læsere af fx chick lit og andre romaner med storbylivstematikker.
Frogner er et velhaverkvarter i Oslo. Her vokser Billie og Susy op i 80'erne og 90'erne. De har intet andet end afsky for de, i øvrigt ikke specificerede, borgerlige normer og det generelle Frognerliv, hvorfor de beslutter sig for at lave en pagt, Frognerfisserne, om aldrig at blive som dem, de foragter. I stedet dyrker de masser af sex, drikker og tager stoffer og får børn tidligt, som de i øvrigt forsømmer. Romanen, som er forfatterens debut, starter med Susys dødsfald, og handlingen er overvejende en opremsning af de begivenheder, der gik forud. Det er en smule trivielt at læse om, hvor mange øl de drikker, om stofferne og deres talrige seksuelle udskejelser, men samtidigt giver denne nærmest antihandling en ret realistisk og tankevækkende tour igennem de to veninders dobbeltmoralske, selvcentrede og mislykkede tilværelse. Man får aldrig sympati for hverken pigerne eller deres pagt, og som læser er det svært at afgøre, om det var forfatterens hensigt.
Man kan opleve samme antihandling og trøstesløshed i Helene Hegemanns Axolotl roadkill, 2010, men Frognerfisser har ingenlunde samme sproglige kant.
En opremsende og lidt triviel roman om to veninders forskellige misbrug, som udspringer af deres unuancerede foragt for det norske velhavermiljø.