The libraries' assessmentd. 25. Oct. 1999ByByHenrik H. Pedersend. 25. Oct. 1999Fru Nielsen på sidelinien er en fortælling i digtform. Alle bogens digte starter med et Fru Nielsen og skildrer en kvinde over de halvtreds. Vi følger hende i forskellige situationer og i erindringer fra barndom, ægteskab og børn. Digtene tegner tilsammen et portræt af en såkaldt helt almindelig dansk kvinde fra et arbejdermiljø. Sammenlagt kan projektet karakteriseres som en Martha Christensen i Tove Ditlevsen-fåreklæder og det er egentligt ganske vellykket. Målgruppen kan udmærket være læsere af førnævnte forfattere. Digtsamlingen vinder især ved dens sproglige kraft og ikke så meget på emnet. Bodil Nielsen formår med sin lyriske kunnen at give hovedpersonen fylde og at udstille hendes liv, som mere end blot almindeligt. Det vil især være en fin bog for de lidt ældre lyrikvante læsere. Read the full assessment