Fuglejagten er en dansk børnefilm, som med fin humor og vilde karikaturer på en klangbund af stille alvor henvender sig til lidt større børn (fra cirka 7 til 13 år). Men voksne kan også snildt kigge med, og dens udstilling af ornitologiske særheder gør den næsten til et must for små og store fuglekiggere.
Victor er fugleinteresseret ganske som sin far og jonglerer ubesværet med latinske betegnelser for fuglearter. Sammen deler de også sorgen over, at mor har fundet en anden mand. Som også er ornitolog og har en søn, som er Victors rival, når det gælder om at finde og fotografere den mest sjældne fugl. Victor snyder og tager et foto af et udstoppet eksemplar af en rødrygget svalehalesanger. Hvilket bringer alverdens ornitologer i henrykt ekstase. Men hvordan kan Victor leve med sit snyderi? Fuglejagten, 2012 kan umiddelbart minde om danske folkekomedier som de nye serier om Far til fire og Min søsters børn med vildt barnlige voksne og snusfornuftige børn. Men under de bastante løjer ligger en fin og nuanceret historie om at savne mor og komme ud af en selvvalgt isolation og videre med sit liv.
Det karikerede billede af ornitologer har rødder tilbage til klyde-fanatikeren i tegnefilmen Bennys badekar, 1971. Men historien om et lille væsen, som for at få en flig af succes træder ved siden af, deler også toneart med fine børnefilm som for eksempel Søren Kragh-Jacobsens klassiker Gummi Tarzan, 1981.
Lille film, men morsom og sympatisk. Og bestemt en messe værd.