Books / fiction for children / billedbøger

Fuglepigen Vega


Description


Vega bor alene sammen med sin travle mor. Fastelavn nærmer sig, og i skolen diskuteres årets udklædning. Vega vil ikke klædes ud, men da hun låner en magisk fugledragt, ændrer hun mening.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Feb. 2009

By

By

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 11. Feb. 2009

Læs højt for de 6-9-årige om drømme, ensomhed og følelsen af at skille sig ud. På bogens forside ses hovedpersonen Vega, som flyver over byens tage.

Fuglepigen Vega er børnebogsdebut for både forfatter og illustrator. Vega bor alene sammen med sin fortravlede mor. Fastelavn nærmer sig, og i skolen er udklædning det store tema. Vera har ikke lyst til at klæde sig ud. Hun husker tydeligt sidste fastelavn, da far flyttede, og der ikke var overskud til at finde en smart dragt, der kunne matche kammeraternes. Dengang blev hun nærmest til grin over sin ynkeligt malede klovnetud. Da underboen fortæller sin magiske historie om en fugledragt, der er lidt udover det sædvanlige, vækkes Veras nysgerrighed. For Vera bliver det en helt speciel fastelavn. Bogen er skrevet i et let forståeligt og flydende sprog, som er rart at læse højt. Illustrationerne er levende, farverige og fylder godt på alle opslag.

Vega er en ensom pige, som føler, at hun skiller sig ud. Far bor ikke længere i lejligheden, og venskaber hører vi ikke om - tværtimod. Lignende temaer behandles i Toft Simonsen serie om Karla.

Anbefalelsesværdig fortælling af god kvalitet og med relevante temaer.