Fuldmåne

I denne 6. roman af den spanske forfatter er det som i Madrids mysterier, 1998, krimigenren, der danner bindingsværket i konstruktionen, men murstenene gør den på ingen måde til noget, man ville rubricere som kriminalroman. Den midaldrende kommissær (og knudemand) forflyttes, ikke modvilligt, fra det urolige Baskerland til barndomsegnen Andalusien. Her bliver det hans opgave at opklare nogle modbydelige overfald på unge piger ved fuldmåne. De bærende elementer i bogen er hans besættelse af at opklare de bestialske forbrydelser samtidig med at han forsøger at afklare et overrumplende kærlighedsforhold til en yngre lærerinde i forhold til det pligtbestemte, platoniske forhold til hustruen, der har mistet kontakten til virkeligheden af angst for hans liv - for han er nemlig også selv jaget vildt pga. sin nordspanske fortid. Det er en meget sanselig bog, som vil afdække personernes følelser, og den fokuserer her på kærlighed, angst, lidelse og skyld. Bogen er skrevet i et ordrigt og malende sprog, som i lange, beskrivende sætninger afdækker begivenhederne og deres baggrunde. Den ihærdige læser bliver dog rigt belønnet med en stor og betagende læseoplevelse.

Read the full assessment