Trods titlen er Funny games U.S. alt andet end morsom. Den er foruroligende og modbydelig, en thriller der spiller op mod publikums trang til at se det underholdende i voldsudøvelse.
Ægteparret Anna og George er netop ankommet til deres sommerhus sammen med deres 10-årige søn, da to nydelige unge mænd, klædt helt i hvidt, Peter og Paul, banker på for at låne æg. Deres plan er imidlertid en hel anden. De er to morderiske psykopater på turné, og de agter ved en udspekuleret nervekrig at terrorisere deres ofre med djævelsk udtænkte ydmygelser for til sidst at slå dem ihjel.
Den østrigske instruktør Michael Haneke vakte i 1997 opsigt med Funny games, som han her har genindspillet i en amerikansk udgave. Den nye udgave er bortset fra enkelte detaljer identisk med originalen. Som i hans Bennys video, der var den første i en planlagt trilogi om voldens væsen, udfordrer Haneke publikum til at tænke over rollen som passive iagttagere af andre menneskers lidelser og ikke mindst over at opleve dem som underholdende. En indfaldsvinkel til medievolden, som Stanley Kubrick så mesterligt benytter i A clockwork orange.
Det er en film, der gør indtryk. Psykopaternes handlinger vækker afsky. Haneke viser den tilfældige volds gru, samtidig med at han udleverer publikums tendens til at nyde volden som underholdning. Et vigtigt og modigt udsagn om, at medievolden er gået for vidt. Volden udpensles ikke i filmen, men den har det dilemma at den alligevel kommer til at ligne de voldsfilm den tager afstand fra.