Books / nonfiction

Fusionsfamilien : vejen til succeser i din sammenbragte familie


Description


Baseret på forfatterens egne erfaringer og interviews med familier. Giver konkrete løsningsforslag og redskaber til de mange og krævende udfordringer, man støder ind i, når man enten lever eller er på vej ind i en sammenbragt familie. Også for dem som ikke har børn med.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2010

By

By

Jytte Bræmer

d. 18. Jan. 2010

For alle skilsmisseforældre, der i et nyt parforhold skal forholde sig til sammenbragte børn.

Fusionsfamilen vælger forfatteren at kalde de mange familier, der efter en skilsmisse stifter en ny familie og bringer børn ind i de nye konstellationer. Hvordan forholder man sig til den nye partners børn, hvis værdierne og principperne hidtil har været forskellige. Hvordan bevarer man en respektfuld relation til eks-partneren og dennes eventuelle nye partner. Der er mange faldgruber, når følelser - og mange gange svigt og jalousi - er med i bagagen. Forfatteren, hvis egne private erfaringer er baggrunden for bogen, forsøger at bevidstgøre om, hvad der kan være fornuftigt at tage højde for, inden problemerne accelerer. Der er nævnt faldgruber, men der er også bud på de mange positive ting, en fusionsfamilie kan medføre. En lidt rodet disposition i bogen bevirker, at tingene kører lidt i ring, og man sidder med fornemmelsen af rigtig mange gentagelser. Men det er en bog, der udmærket kan fungere som en øjenåbner for nogle voksne, der efter indgåelsen af et nyt parforhold overraskes af knap så pæne følelser overfor de "medbragte" børn og den tidligere partner.

Der findes flere bøger om at håndtere en skilsmisse bl.a. har Børns Vilkår udgivet Skilsmissefamilien : gode råd og redskaber til forældre, 2009. Den aktuelle bog udmærker sig ved den personlige erfaring som baggrund.

Råd til skilsmisseforældre, der indgår i et nyt parforhold. Der er særligt fokus på børnenes trivsel.