Books / fiction for children / roman

Fyre & flammer og bekendelser i sofahjørnet


Description


TJ's bedste veninde er rejst til Sydafrika, men heldigvis inviterer klassekammeraterne Lucy, Izzie og Nesta hende med i deres gruppe, og på trods af Wendy's mobberi bliver hun alligevel redaktør af skolebladet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2005

By

By

Elin Søborg

d. 22. Sep. 2005

De 2 første bind i serien om de 14-årige veninder Lucy, Izzie og Nesta fra Nordlondon kom tidligere på året (05/31), og her er så de næste 2. I bd. 1 var Lucy fortæller og hovedperson, i bd. 2 Izzie, og her i bd. 3 og 4 er det henholdsvis Nesta og en ny pige, der kommer ind i gruppen, TJ. Fokus ligger på dagligdagens små problemer med venindeskabet og med forelskelser, der er ingen dramatik, højst lidt pinlige situationer, der altid ender med at pigerne bliver lidt klogere, og selvom alt bliver på overfladen, får man alligevel billedet af nogle velmenende og sympatiske piger, som de fleste jævnaldrende og lidt yngre piger vil identificere sig med. Det engelske miljø ligger tydeligvis også tættere på en dansk virkelighed end de amerikanske, de unge plejer at blive bombarderet med gennem såvel bøger som tv og blade. Sproget er ligetil og nutidigt uden at være spækket med slang, og det særlige sprog i både e-mails og SMS'er bruges livligt. Papirkvalitet og udstyr i øvrigt er billigbogspræget, og hver bog har sin egen stærke farve (her lilla og grøn) og en indbydende introduktion på bagsiden. Til trods for manglende spændingsmomenter tror jeg alligevel, at mange piger i 12-14-års alderen vil tage serien til sig og følge de indtil nu 4 veninders hverdagsproblemer og kærlighedsliv.