Fyrkat

De arkæologiske udgravninger i 1950'erne og årtierne derefter ændrede Fyrkats status fra et upåagtet fæstningsanlæg til en plads på UNESCOs verdensarv som ringborg. For læsere med interesse for arkæologi og vikingetiden.

Den omfattende arkæologiske udgravning af fæstningsanlægget på Fyrkat i 1950'erne blev ledet af arkæologer fra Nationalmuseet og lokale, ufaglærte arbejdsmænd, bl.a. Svend Søndergaard (senere bestyrer af museet på Fyrkat), hvis intuition og viden om jord, sensationelt afslørede Fyrkat som en ringborg fra Harald Blåtands tid. Fundet tiltrak international opmærksomhed. Arkæologer fra hele verden deltog i udgravningsarbejdet, hvor nye teknikker udvikledes og afdækkede nye spørgsmål og teorier. Fundene resulterede i offentlige, ophedede diskussioner om bl.a. Fyrkats rolle i samfundet og vikingernes byggemetoder. En kvindegrav, rigt udsmykket med gådefulde objekter, var med til at ændre synet og opfattelsen af kvindernes status og rolle i både Fyrkat og vikingetidens samfund generelt. Bogen er nr. 3 i serien "Vikingetidens ringborge" om Danmarks ringborge, hvor 1. bind er Trelleborg.

Fyrkat har i årevis haft og har stadig indvirkning på forskningen af vikingetiden. Interessant og underholdende beskrivelse af det arkæologiske arbejde, diskussioner og det historiske aftryk.

Hvis man vil besøge landets ringborge, kan Turen går til vikingetiden anbefales.

Read the full assessment