Books / fiction for children / roman

Fyrstens hævn


Description


Fantasy. I den alternative verden Aiña er Lucas' gruppe blevet splittet af Reaper, tyrannosaurernes grusomme fyrste. Reaper har sendt tre personer fra gruppen ud på en lang tidsrejse for at skaffe ham et farligt og magtfuldt våben. Lucas prøver at finde dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2018

By

By

Vera Hollerup

d. 19. Sep. 2018

Her er 5. og sidste bind i fantasy-serien "Aiñafablen" af Mikkel Wendelboe. En fantasifuld og spændende fortælling om parallelle verdener, elvere, dinosaurer og tidsrejser for 12-16-årige.

Tyrannosaurernes fyrste, den voldsomme og kyniske Reaper, har splittet Lucas' gruppe, så den er spredt i både tid og rum. Gnist, Stjerne og Lasse er sendt ud på en lang tidsrejse for at skaffe et magtfuldt våben. Det er nu op til Lucas at redde dem, inden det er for sent, men først skal han finde dem. Spørgsmålet er også, om den brogede flok af elvere kan besejre den grusomme og magtfulde tyrannosaurus-fyrste, Reaper?.

Bogen er rigtigt spændende. Sproget er godt, varieret og ungdommeligt. Handlingen bevæger sig rask afsted. Her er ingen døde punkter, og man keder sig ikke. Man er nødt til at have læst de fire forudgående bind for at sætte sig ind i det hektiske handlingsforløb med de mange personer, overnaturlige væsener og specielle udtryk. Personkarakteristikkerne er lidt overfladiske. Handlingen kan være en smule indviklet, og det er svært at holde rede på alle de mange personer og overnaturlige væsener, hvis man ikke bruger de lange og udførlige lister med persongalleri og beskrivelser af Ainas dyreverden. Forfatteren udviser stor fantasi og opfindsomhed i sine beskrivelser af Ainas mange særprægede væsener.

Det ungdommelige sprog, stil samt det hæsblæsende tempo kan minde om fantasyserien "Den utrolige Scott Roddick" af Martin Willer.