Gå væk, skygge - og lad solen skinne

I denne tredie og sidste bog om Yrsa bliver Yrsa, der nu er tyve år, gift med sin Birger. Hun får arbejde på et sagførerkontor, og Birger spiller musik om aftenen. Yrsa er glad og lykkelig,men især to begivenheder trænger sig på og kaster skygger ind over alt solskinnet. Det er et smerteligt tab, at Yrsa mister sin elskede bror Ivar, som længe har ligget bevidstløs. Og så er derSven, den ældre livserfarne sagfører, som Yrsa er ulykkeligt forelsket i. Yrsa, med sin arbejderbaggrund, møder andre miljøer Svens akademiske med PH-lamper og kelimtæpper og Birgers forældres medklassiske koncerter i Glyptoteket, og hun får derigennem nye impulser. Men hun bliver også forvirret og rastløs og kan ikke finde målene og retningen for sit liv. Ubevidst erfarer Yrsa deklasseskel, som eksisterer i samfundet. Men behøver det at være sådan? De faste holdepunkter er trofaste og forstående Birger, Yrsas egen familie med det varme familiesammenhold og barndomsvenindenEvy. Bogen giver et følsomt,nuanceret og levende portræt af Yrsa, som man kommer til at holde af. Det er stilfærdig socialrealisme med plads til både humor og alvor. Små præcise detaljer tegnermiljøet, og sproget er godt og letflydende. Fra 13 år. Irene Hedlund har tegnet den vellykkede forside.

Read the full assessment

Bogen er tredie og sidste del i serien om Yrsa og Evy, hvor de to første var: Nogen gange skinnede solen (1980) og Ud i det blå (1982). I denne sidste del i serien bliver Yrsa gift medsagførersønnen Birger og får en moderne lejlighed i Valby. Alt er for så vidt såre godt, men på sit arbejde bliver Yrsa forelsket i sin chef, Sven, og indleder et forhold til ham. Trods en næstenkonstant dårlig samvittighed har hun meget store problemer med at få afsluttet forholdet. Birger er totalt intetanende og er stadig den søde og hjælpsomme ægtemand. Veninden, Evy, hjælper Yrsa medat få øjnene op for den charlatan, som Sven i virkeligheden er, og får hende dermed hjulpet ud af fortryllelsen. Ellers er dette sidste bind som de to foregående - en varm beskrivelse af et stærktfamilietilhørsforhold og en udtalt klassebevidsthed og -stolthed. En fortælling uden den store dramatik, stilfærdig, men skrevet med varme og lune. Forsideillustrationen af Irene Hedlund dækkerglimrende bogens stemning.Bogen vil utvivlsomt tiltale mange læsere fra omkring 12 år - dog nok mest piger.

Read the full assessment