"Ensformigt lunter de afsted pakket ind i en lyd, der tydeligvis kommer fra en meget dygtig producer. Det er for pænt, hvis du spørger mig, ligesom hans tidligere produktioner også har haft for vane at gøre. Når Kims fornemme guitarspil får lov til at føre musikken frem, som det for eksempel sker på "Stille Stille Morgen", lyder det godt, selvom det absolut er hørt før. Når han så spæder til med lidt meget dansk hiphop på "Med og Uden Glorie", lyder det småpinligt. Læg dertil en aldeles uinspirerende vokal, og vi ender med et album, der er lige så vellydende, som det er kedeligt".