Underfundig og morsom roman om den unge, veluddannet kvinde Flora Poste, som flytter ind hos sine ukultiverede slægtninge. Bogen er en parodi på Brontë-søstrenes, Jane Austens og Thomas Hardys forfatterskab. For læsere som holder af Jane Austens og Brontë-søstrenes romaner og kan genkende miljøet.
Flora Poste mister sine forældre med få ugers mellemrum det år hun bliver 20 år. De nåede at betale for en dyr uddannelse til hende, så hun lærte at beherske enhver kunst. Men hun evnede ikke at forsørge sig selv. Efter forældrenes død, flytter hun derfor til nogle slægtninge i Sussex som bor på gården "Den Rene Ynk". Her bliver hun i den grad udfordret, da hendes slægtninge ikke er lige så kultiveret og dannet som hun er. Bogen er en satire over de landlige romaner som Brontë-søstrene og Thomas Hardy skrev i 1800-tallet, og er forfatterens debutroman fra 1932. Bogen er en klassiker i britisk litteratur.
Underholdende og velskrevet roman som man skal unde sig selv at læse, hvis man holder af landlige, idylliske romaner som foregår i 1800-tallet. Bogen er et frisk pust til genren.
Det kan anbefales at dykke ned i Brontë-søstrenes, Jane Austens og Thomas Hardys forfatterskaber, som ligger til grunds for Stella Gibbons bog.