Tredje bind i romanserien om drengen Andreas, der nu som cirka 13 år gammel opdager en ny "voksenverden". Kan læses selvstændigt, selv om den fungerer bedst, hvis man kender de to foregående bøger.
Den tyske forfatter Andreas Maier bruger selvbiografisk stof i sin romanserie, der udspiller sig i en lille hessisk by, ikke langt fra Frankfurt. Tiden er slutningen af 1970'erne, og jegfortælleren Andreas er 13-14 år. Med et har han det som om, han er faldet i et hul som i "Alice i eventyrland", hvor alt det velkendte nu forvrænges og antager nye former. Det gør hans og pigernes kroppe jo også, og blandt andet beretter Andreas om sin storesøster, for hvem kun alt amerikansk er noget værd, ligesom hun særligt gerne vil lære nogle af de amerikanske soldater at kende. Disse tidsbilleder bringer romanen også, mens puberteten i al sin virvar skildres, som foregik handlingen i dag. Forfatteren planlægger at skrive elleve bøger i serien.
Det lavmælte og symbolladede sprog er ikke svært at læse, og den indtrængende fortælling om drengen Andreas' ensomhed, fremmedgjorthed og gryende seksualitet er meget vedkommende.
Andreas Maiers bøger tilhører den type litteratur, som Hans Hauge har kaldt "fiktionsfri fiktion", fx Knud Romer, Erling Jepsen og Karl Ove Knausgård.