Books / fiction for children / børnesange

Gæt en sang med Sigurds bjørnetime


Description


Billedbog. En synge- og gættebog hvor Sigurd og hans ven Bjørnebjørn præsenterer klassiske og kendte børnesange. Læseren gætter og løser opgaver ved at gå på opdagelse i billederne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Sep. 2002

By

By

Inger Søndergaard

d. 5. Sep. 2002

Forfatteren er kendt fra "Hit med sangen", og det populære børneprogram "Sigurds bjørnetime" behøver ret beset ingen præsentation. Sigurds små Tv-fans har længe spurgt efter en bog, men de har måttet nøjes med en CD eller en video. Her er så en synge- og gættebog. En farvestrålende billedbog, hvor der gættes gennem tegningerne. Et foto af Sigurd og bjørnebjørn, som ses gennem et hul i et fjernsyn på billedbogens omslag, indfanger læseren. Den første og sidste sang er Sigurds egen velkomst- og farvelsang fra udsendelserne. I de midterste 13 opslag skal der gættes i alt 19 velkendte klassiske og nyere børnesange - især om dyr, lyde og farver. Bjørnebjørn giver tips til løsningen. Sangteksterne findes ved at folde halvdelen af højresiden ud. I hvert opslag er der ekstraopgaver, hvor der fx kan tælles eller findes farver eller former. Tegninger er farvestrålende tableauer i en klar og barnlig stil, der viser enkle og stiliserede figurer og symboler. Bjørnebjørn er med på alle billederne, og små fotos af Sigurds hoved sat ind i tegningerne. Ill. har før tegnet sange i Min cykel1999. Bogen tilfører ikke genren kvalitativt nyt, men det er en hyggelig, fornøjelig og lærerig bog, som vil blive elsket af Sigurds fans fra 3 år.