Books / fiction for children / gå på opdagelse

Gæt hvad jeg ser


Description


Hvad gemmer sig på billedet? Løs gåderne, og find motivet på de flotte illustrationer. For børn på 4-6 år, der godt kan lide gættelege.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2023

By

By

Nynne Jakobsen

d. 28. Apr. 2023

Hvad gemmer sig på billedet? Løs gåderne, og find motivet på de flotte illustrationer. For børn på 4-6 år, der godt kan lide gættelege.

I denne bog kommer læserne med ud i naturen og skal på hvert dobbeltopslag gætte og finde et motiv, som for det meste er et dyr. Først præsenteres dyrets forbogstav, et par enkle oplysninger og et ord, der rimer på dyrets navn, derefter skal dyret findes i illustrationerne. Det pågældende dyr afsløres på den følgende side. Bogen præsenterer velkendte dyr, som findes i den danske natur som fx en mus, en snegl og en ræv.

Med bogen kan man både øve sit kendskab til bogstaver og dyr og afprøve sine rimfærdigheder. Det er dog ikke alle rimene, der er lige vellykkede, som når man fx skal gætte, hvad der rimer på “høne-pøne" (mariehøne). illustrationerne af naturen er smukke, maleriske og detaljerede, og man skal kigge godt efter for at finde motivet, der er camoufleret. Dette, i kombination med de andre udfordringer, skaber en sjov dynamik. Bogen kan bruges til godnatlæsning, da den rundes af med “Sov godt, min skat".

Der findes ikke mange bøger, der kombinerer bogstavkendskab, dyreviden og rim med illustrationer, der nemt snyder synssansen. I Hvem bryder mønsteret?Hvordan gemmer dyrene sig? er der rim og dyr, og man skal finde det dyr, der skiller sig ud. I Hvordan gemmer dyrene sig? skal man finde dyrene, der er godt skjulte på siderneDer findes ikke mange bøger, der kombinerer bogstavkendskab, dyreviden og rim med illustrationer, der nemt snyder synssansen. I Hvem bryder mønsteret? er der rim og dyr, og man skal finde det dyr, der skiller sig ud. I skal man finde dyrene, der er godt skjulte på siderne.