En iskold morgen finder man liget af en mand dinglende fra grenene i et træ nær den engelske lilleby Lydmouth. Det stedlige politi med kriminalassistent Thornhill i spidsen får snart mistanke om, at den ondskabsfulde kostskolelærer Mervyn Carrick ikke har begået selvmord, men er blevet hjulpet på vej. Som i Taylors to tidligere bøger om liv og forbrydelser i Lydmouth, De dødes måned (96/10) og Dødelig dårskab (97/51), er det heller ikke denne gang selve plottet, men derimod hans beskrivelse af livet i en engelsk lilleby i halvtredserne, der er det centrale. Fortielserne og hykleriet i det fattigfine, socialt snævertsynede miljø er beskrevet med en isnende præcision. Lydmouth er en by, hvor ingen sænker paraderne. Privatlivets fred sættes højt, men man holder øje med hinanden, og alle tænker sit. Thornhill sønderflås stadig af en konflikt mellem på den ene side den unge journalist Jill Francis og på den anden side tjenesten, børnene og den kolde, ligeglade kone. I slutscenen rækker de to endelig ud efter hinanden, men det sker i en stemning af undergang mere end af befrielse.