Den gamle anarkist Pierre modtager en pakke, som bringer ham på sporet af hans ungdoms store kærlighed. Sporet leder ham bl.a. til et særpræget ældrekollektiv i Paris, hvor han møder en stribe livskraftige og egenrådige oldinge. Grovkornet tegneseriesatire for voksne.
Bd. 2 i serien tager tråden op, hvor Gamle gubber. [Bind] 1 sluttede, men denne gang følger vi en anden af de 3 gennemgående hovedpersoner i serien end i det første bind. Sideløbende med hovedintrigen om gammel kærlighed, der ikke ruster, rummer beretningen en række hib til det moderne samfunds overdrevne dyrkelse af ungdom og overfladeGamle gubber. Bind 1 : Vi, som er tilbage.
Overraskelsesmomentet ved at møde tre gamle stødere som hovedpersoner i en tegneserie er væk, men albummet indeholder også denne gang en solidt konstrueret intrige. Lupano smører tykt på i sine udfald mod en række af tidens luner og modefænomener, fx uvanen med at strø om sig med krukkede navne til helt dagligdags produkter, men bag ved satiren mærker man tydeligt hans kærlighed til hovedpersonerne. Cauuets skarpe, karikerede streg understøtter satiren fint og sætter kød og blod på gubbernes forsøg på at manøvrere i en verden, der prioriterer de unge og de smarte.
Det er efterhånden ikke noget særsyn at møde oprørske oldinge inden for litteraturen, fx hos en Hendrik Groen eller en Jonas Jonasson. Men i tegneseriens verden er der fortsat meget langt mellem de gamle knarke som indehavere af hovedroller i historierne.