"Albummet er solidt fortøjet i traditionen. Her er højskolesangbogen eller Kai Normann-Andersen sjældent uden for rækkevidde. Og det er i denne afdeling af herlighederne, at Kim Larsen for alvor er oppe at kysse stjernerne. Med et eftertænksomt glimt i øjet ruller Larsen sig nemlig for alvor ud i de håndspillede sange, hvor der bliver sunget direkte fra hjertet i en række befriende varme og livsbekræftende sange. Når Larsen skruer ned for det musikalske blus og op for kæften, er han i en klasse for sig selv. Og så synger han albummet igennem med en imponerende pondus i stemmen. Hankatten tager den måske med ro ud på de sene nattetimer, men den har også fundet hjem".