Bogen henvender sig på grund af sin særegne form ikke til den almindelige læser af politiske biografier, men vil primært finde sine modtagere blandt politisk og historisk interesserede.
Vaclav Havel er en ydmyg mand, der ikke mener, at alt er af interesse for andre, bare fordi han har rørt ved det. Niels Barfoed giver i sit forord til bogen et kort sympatisk portræt af manden, der har en særegen historie: fra digter og dissident til præsident. Bogen er en slags erindringer, men undertitlen er sigende. Det er refleksioner og erindringsglimt i en sælsom opbygning. Der eksisterer 3 spor i bogen. Det ene, hvor han i 2005 sidder i et lånt værelse i Library of Congress i New York og skriver en slags dagbog over sit ophold derovre. Et andet er et interview med journalisten og dramatikerkollegaen Karel Hvizdala, som også stod bag Havels tidligere bog Fjernforhør, 1989. Endelig offentliggør han i et tredje spor dagbogsoptegnelser og private refleksioner fra perioden 1993-96. De tre spor er flettet ind i hinanden, adskilt af vandrette streger i teksten, så man som læser kan vælge udelukkende at læse ét af sporene. Tre fortællinger, der giver hvert sit billede af VH. Bogen afsluttes med en detaljeret tidstavle over vigtige begivenheder i Tjekkiet/Tjekkoslovakiets og VH's historie.
Bogen kan læses som en fortsættelse til Havel: Fjernforhør, 1989.
Erindringsglimt, interview og refleksioner, der tilsammen giver et kalejdoskopisk portræt af Tjekkiets tidligere præsident.