Garfield hænger i

Før i tiden, når der kom et nyt album i en kendt tegneserie - f.eks. en ny Asterix - kunne vi på forhånd glæde os til at læse den, være spændt på, hvad det kendte persongalleri nu fandt på.Denne forventningens glæde oplever vi ikke, når vi får et nyt Garfield-Silbum. Her sker der absolut ikke noget nyt, vi får hverken glædelige overraskelser eller skuffelser. Alt er nøjagtig, som detvar før. Hvis man er meget positiv, kan man gå på jagt efter små bitte variationer over de gammelkendte temaer. Det kræver godt nok nærlæsning. Man kan også, og det er der mange der gør, opleve entryghed ved gensynet med det i forvejen kendte, en tryghed der også giver succes i andre egne af underholdningsindustrien. Et Garfield-album er et industriprodukt, hvor kvaliteten er kendt og ensfra gang til gang, og det må vi så forholde os til. Det kan måske genere at bruge penge til købet, mens albummet på den anden side næppe vil ligge på tegneseriehylden ret længe ad gangen for atvente på næste låner.

Read the full assessment

I det 18. album med en samling af daglige avisstriber med og om katten Garfield er alt ved det gamle. Katten æder, sover og driller Harald og hunden Futte. Disse uendelige variationer over desamme temaer og det begrænsede univers katten udfolder sig i, forekommer efterhånden lektøren noget tyndslidte. Pointerne er fuldstændig forudsigelige, og der er sjældent grund til at trække påsmilebåndet. Der introduceres ingen nye personer eller temaer, men ganske mange af striberne i dette album fokuserer på Garfields evindelige vægtproblemer. Den enkle streg er virkningsfuld oggennemprofessionel, men også rutinepræget og uden eksperimenter. Alt i alt en langtrukken og kedsommelig omgang at komme igennem. Den fede og ondskabsfulde kat har imidlertid stadig en trofastfanskare. I hvert fald hvis jeg skal dømme efter de 15-16-årige, som passerede gennem mit hus i denne uge, og som med begejstring kastede sig over serien og morede sig højlydt. Garfield-elskereblandt store børn, unge og voksnefår et album, der nok hverken er værre eller bedre end de foregående.

Read the full assessment