Books / nonfiction / håndbøger

Gast - kom godt igang med sejlads


Description


Grundlæggende viden om sejlads og sømandskab. For alle, der er i gang med at tage de første skridt ind i sejlsportens verden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. June 2015

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 22. June 2015

En lærebog fortrinsvis rettet mod elever på sejlklubbernes sejlerskoler, men som også er god læsning for alle, der på egen hånd tager de første skridt ind i sejlsportens verden.

Bogen giver grundlæggende viden om sejlads og sømandskab med kapitler om knob og tovværk, bådtyper, meteorologi, sejl og manøvrering med samme, søfartsregler, sømærker, sikkerheden om bord, udstyr og forsikringsregler til båden. Bogen er tilrettelagt til brug for grunduddannelsen i Dansk Sejlunions regi med henblik på aflæggelse af prøve i praktisk sejlads og teoretisk navigation. En prøve der så igen danner grundlag for udstedelse af Søfartsstyrelsens duelighedsbevis som værdifuld medhjælper (gast) hos en kyndig skipper om bord på en sejlbåd. Bogen er gennemillustreret med anvisninger, diagrammer og trin-for-trin vejledninger for tiltag med hensyn til manøvrer med skib og sejl m.v.

En meget instruktiv allround tilgang til lystsejlads, som vil ruste læseren godt inden den første tur som gast på en sejlbåd. Bogen har styrke i sin visualisering af stoffet og er med sit pædagogisk instruktive layout og sin tilrettelæggelse også fuldt anvendelig til privat brug udover sejlerskolernes regi.

En del mere omfattende bøger om emnet. Denne ligner mest og kan erstatte den ældre: Den gode gast, som er i knapt så indbydende og instruktivt layout og uden forsikringsoplysninger.