Games / computergames

Gear-club unlimited


Description


Racerspil. Læn dig godt tilbage og træd sømmet i bund! Forsøg at vinde på alle 400 racing events og udvid bilparken med alle de fedeste sportsvogne. Der er mulighed for multiplayer for op til 4 spillere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Dec. 2017

By

By

Finn Christiansen

d. 5. Dec. 2017

Racerspil. Læn dig godt tilbage og træd sømmet i bund! Forsøg at vinde alle 400 racing events og udvid bilparken med de fedeste sportsvogne. Fra 9 år.

Gear-club er oprindeligt et mobilspil fra 2015 udviklet af Eden Games, som står bag en lang række bilspil til forskellige platforme. Nærværende konvertering til Switch indeholder et stort map med over 400 racing events, samt 32 forskellige sportsvogne, der alle kan opgraderes og udsmykkes. Spillets gameplay er casual med en næsten arcade-agtig tilgang til racing-genren. Dvs. at man kan skubbe andre biler af banen uden at tage betydelig skade selv, og at ens egen bil tilsyneladende har en højere topfart end konkurrenterne (i hvert fald i singleplayer-mode). Derudover er løbene ganske korte, i praksis under 2 minutter. Der er mulighed for multiplayer for op til 4 spillere. Sproget er engelsk.

Som nævnt et racerspil i den casual afdeling. Dog skal den præcise og naturtro styring fremhæves. Styringen føles helt rigtig, hvilket er af afgørende betydning i genren. Det er også fornemt, at spillet kører stabilt med 30 fps. Selv ved splitscreen forløber spillet helt glidende. På minussiden er, at der trods alt kun er 32 forskellige biler med. Der er attraktive mærker som BMW, Jaguar og Mercedes at finde, men mange vil nok kigge forgæves efter fx Audi og Porsche. PEGI: 3. Sværhedsgraden kan magtes fra 9 år.

Det første racerspil med "rigtige" biler til Switch. Derudover findes det fremragende "Mario kart 8" også til konsollen.