Books / nonfiction

Gendarmstien - fra Padborg til Kettingskov


Description


74 kilometer af den 130 kilometer lange gendarmsti er officielt markeret for vandrere og cyklister. Gennem afstikkere fra ruten beskrives emner af Sønderjyllands historie. Byer, kirker, politik-, krigs- og grænsehistorier såvel som naturforhold beskrives - også den ikke markerede rute medtages.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2014

By

By

Søren Møller

d. 3. Feb. 2014

For turister og danmarks- og lokalhistorisk interesserede.

Efter genforeningen i 1920 blev den dansk-tyske grænse flyttet fra Kongeåen og til den nuværende placering. Danske gendarmer patruljerede langs grænsen på veje, stier og ved kysten. 74 kilometer af ruten, fra Padborg til Høruphav på Als, er i dag officielt markeret til brug for vandrere og cyklister. I denne bog er den officielle rute markeret på landkort sammen med et videre forløb op til Kettingskov på Als' østkyst og en sløjfe på vestsiden af Als Sund. I teksten beskrives emner fra Sønderjyllands historie, både langs med ruten, og i større afstand fra ruten: Byer, kirker, politik, personal- og krigs- og grænsehistorie, samt naturforhold. Ud for nogle af lokaliteterne er der trykt 2D-koder, hvormed man kan slå Google Maps op på smart phone. Illustreret med mange gamle og nye fotos, tegninger og landkort. Teksten er mange steder nem at forstå, og andre steder antydes svære emner.

Heftet Gendarmstien, 2013, er en overskuelig guide over den officielle del af stien med tydeligere landkort og flere detaljer. Om grænsen og gendarmerne kan man læse i blandt andet Aage Emil Hansens Told- og Statsgrænse Danmark/Tyskland 1920-95, 1995, og i Grænsen i 75 år, 1995. Sønderjyllands indviklede historie findes rigt beskrevet i klarere disponerede og mere præcise fremstillinger som Sønderjylland, 2001 og Sønderjylland A-Å, 2011.

En rigt illustreret collage over Sønderjyllands historie, monteret over Gendarmstien.


Zise

Årg. 37, nr. 2 (2014)

By

By

Erik Ingemann Sørensen

Årg. 37, nr. 2 (2014)