Books / nonfiction for children

Gener & dna


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Apr. 2004

By

By

Steen Agger (skole)

d. 29. Apr. 2004

Denne bog af engelsk oprindelse er inddelt i tre kapitler. Det første handler om gener og arvelighed, det andet sætter fokus på dna, mens kapitel tre koncentrerer sig om genteknologi nu og i fremtiden. Emnerne er vigtige. Gensplejsede afgrøder, genterapi og kloning hører til de områder, som allerede nu spiller en stor rolle, og som i fremtiden vil kunne ændre vores liv og vore levevilkår. På hvert af bogens opslag behandles et bestemt emne. Her findes en brødtekst, sat med store typer. Den fortæller om afsnittets vigtigste forhold, mens resten af teksten går i dybden med emnet. Desuden findes illustrationstekst til de mange gode tegninger, fotografier og skemaer, der alle sammen indgår i et farverigt layout. Selv om bogen ofte gentager vigtige oplysninger, og illustrationerne fint underbygger teksten, er der - specielt i afsnittet om dna - tale om vanskeligt stof, som kræver en både god og interesseret læser. I folkeskolens ældste klasser kan bogen bruges til bl.a. supplerende læsning i biologi, emnelæsning og projektarbejde. Der findes flere bøger med lignende indhold fx Kloning (2002) i serien Teknologi og fremtiden. Den gennemgår omtrent samme stofområde, har et mere traditionelt layout og er lidt lettere at læse og forstå.