Roman om at gå i stå og rejse sig fra et nulpunkt midt i livet. For læsere af eksperimenterende, dansk kvalitetslitteratur.
Gustava er i halvtredserne, arbejdsløs psykiater og flyttet ind hos sin bror Mikael, der handler med aktier og er psykisk sårbar. Gustava fordriver et år på sofaen foran fjernsynet, og det særprægede søskendepar går hinanden på nerverne samtidig med, at de holder ensomheden stangen i hinandens selskab. Begge drømmer om at udrette noget vigtigt i verden, men er gået i stå. Mikaels hushjælp Bruno laver alt i huset og bliver samtidig også katalysator for de to søskendes forandring og udvikling.
Christina Hesselholdt udforsker den klassiske fortællekomposition og jonglerer med flere fortællerroller og stemninger fra det tragiske til det humoristiske. Hun skriver i et sansende, poetisk sprog med meget humor om at være midt i et liv, som ikke blev, som man havde tænkt sig. Romanen er en interessant, fornøjelig og udfordrende læseoplevelse.
Bogen er en selvstændig fortsættelse af Hesselholdts tidligere roman Til lyden af sin egen trommeJeg hører, hvad du siger, hvor vi første gang møder det midaldrende søskendepar Gustava og Mikael. Katrine Marie Guldager skriver også både humoristisk og smertefuldt om relationer, psykisk sygdom og om at være i krise midt i livet blandt andet i Jeg hører, hvad du sigerBogen er en selvstændig fortsættelse af Hesselholdts tidligere roman Til lyden af sin egen tromme, hvor vi første gang møder det midaldrende søskendepar Gustava og Mikael. Katrine Marie Guldager skriver også både humoristisk og smertefuldt om relationer, psykisk sygdom og om at være i krise midt i livet blandt andet i .