Sæterbakkens sidste bog er en fremragende og nærmest poetisk historie om ubærlig sorg og smerte. Vil nok umiddelbart appellere til læsere med hang til smal litteratur, men kan også bruges af folk med interessere for sorg/selvmord.
Norske Sæterbakken var en anerkendt forfatter i sit hjemland og i en periode formand for Norsk Litteraturfestival. Nærværende bog blev hans sidste og udkom bare få måneder før han i 2012 tog sit eget liv. Familiefaderen Karl oplever stor sorg da hans søn begår selvmord. Dagligdagen synes formålsløs og i et forsøg på at forstå og lindre den knugende smerte tager Karl på tur ned gennem et mareridtsagtigt Europa. Han har hørt at der sydpå findes et hus, hvor man kan se sin værste frygt i øjnene og måske blive hel igen.
"Gennem natten" er en art eksistentialistisk fortælling om sorg, kærlighed, og skyldfølelse. Den er uhyre velskrevet og er sprogligt en meget stor oplevelse, men er alligevel næsten ubærlig at læse når man tænker på forfatterens eget selvmord. Håb og forløsning er der ikke meget af, men sjældent er sorgen beskrevet så poetisk og præcist, og specielt den gysende afslutning er svær at ryste af sig.
Der trækkes på både eventyr- og horrorgenren, og specielt i bogens anden halvdel er der stilmæssige paralleller til Edgar Allan Poe. Tematisk ligger bogen fint i tråd med hans øvrige udgivelser.