Gennemrejse

Åke Edwardson er mest kendt for sine kriminalromaner, der ikke er af typen, hvor blodet drypper fra hver side. Men hans sociale, meget nordiske romaner om først privatdetektiven Jonathan Wide og siden kriminalkommissæren Erik Winter har fundet en stor og fortjent læserkreds, også i Danmark. Edwardsons seneste bog, Gennemrejse, er helt anderledes. Og dog! Den består af en serie fragmentariske øjebliksbilleder og erindringer fra Småland, det smukke, øde og affolkede skovområde, hvor danskere ynder at holde ødegårdsferie, men hvor den svenske ensomhed, melankoli, desperation og tristesse trives. De små fortællinger er uden egentlig sammenhængende handling, men med et klart gennemgående træk: Menneskets ensomhed. Den sociale indignation skinner klarere igennem i krimierne, men her står den mellem linierne. Sproget er godt, til tider smukt, og dialogen er suverænt god. Edwardson lader læseren selv tænke videre - de små beretninger slutter ofte, hvor andre forfattere ville ha' begyndt, f.eks. i bogens bedste og smukkeste fortælling om en handelsrejsende, der på sin sidste arbejdsdag efter 45 år på landevejen tager en ganske ung blafferpige op.

Read the full assessment