En opfordring og inspiration til at reflektere over arbejdslivet og fremtiden, når man runder de 50 år. For alle omkring de 50 år.
En fyring kan tvinge en til at reflektere over, hvordan resten af arbejdslivet skal forme sig. Forfatteren, der er selvstændig konsulent, fik en sådan anledning, da næsten hele hans forretning forsvandt under corona-perioden. Hans opfordring går imidlertid på, at man under alle omstændigheder omkring de 50 år skal overveje, om resten af arbejdslivet skal fortsætte, som det ser ud nu. Er det tiden til at starte på en ny løbebane, en ny uddannelse eller bare søge et nyt job. Forfatteren påstår ikke, at det er løsningen, som alle skal vælge, men opfordrer til, at man i det mindste overvejer det og er ærlig overfor sig selv, når man ser på egen arbejdsglæde. Bogen indeholder refleksioner over prestigetab, økonomi og det at finde mening i arbejdet. Hvert afsnit afsluttes med spørgsmål til refleksion hos læseren. Den afsluttes med fem metoder, man kan gribe processen an på, ligesom der er fem små cases fra det virkelige liv.
Bogen er skrevet i en meget ærlig og personlig stil, hvor forfatteren bruger stof fra sit eget liv. Den er let og hurtig læst, skrevet i en lidt snakkende stil med en del gentagelser af pointerne.
Generation+Den tredje karriere : high performance - hele livet og Den tredje karriere : et seniorliv med indhold og mening beskæftiger sig begge med fremtidens arbejdsmarked, som vil være præget af folk over 50 årGeneration+ : high performance - hele livet og : et seniorliv med indhold og mening beskæftiger sig begge med fremtidens arbejdsmarked, som vil være præget af folk over 50 år.