Det kan siges kort: Dette 4. bind i Jørgen Knudsens store Georg Brandes-biografi er lige så fremragende som de tre tidligere og føjer sig naturligvis tæt til disse. Det kan også siges lidt længere: Det er virkelig brydningsår for Brandes, og i det spand af år, som fremstillingen dækker, præsterer Brandes nogle af sine vægtigste værker og bliver i stigende grad en feteret berømthed, også i udlandet. Der er på en ene side succes. På den anden side er der ærgelser, som f.eks. det tåbelige tovtrækkeri om hans udnævnelse til professor. Brandes bliver 70 i 1912 og hyldes. Men Knudsen ser den aldrende Brandes som en noget hul skal, der stadig producerer men uden kvalitet, en personlighed, der synker længere og længere hen i mismod, sortsyn, misantropi, som også sygdomsperioder er medvirkende til at forstærke. Fremstillingen er til en vis grad kronologisk, til en vis grad samlet om store emner som "Sønderjylland" eller "1901-1907: Det ny århundrede". Fremstillingen er stadig kritisk beundrende, dybtborende, veldokumenteret, af og til sprudlende, og sammen med billedet af Brandes får man små portrætter af venner, fjender, de mange kvinder. Fortsættelse loves om bl.a. Brandes fornyede engagement under Første Verdenskrig. Tak for det.- Værket er forsynet med tidstavle, bibliografi, mange gode noter og enkelte illustrationer.