Books / nonfiction / erindringer

Georgine Ipsens erindringer


Description


Georgine Ipsen (1877-1957) var barnebarn af Rasmus Peter Ipsen, der grundlagde P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik i 1843. Fortælling om livet i en familie af det bedre borgerskab i København i perioden 1843-1917. Om sin barn- og ungdom samt arbejdsgangen på fabrikken blandt arbejdere og kendte kunstnere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 2010

By

By

Rikke Bruun

d. 12. Mar. 2010

Bogen henvender sig både til kunstindustri- og historieinteresserede, da bogens omdrejningspunkt er P. Ipsens Enke, Kgl. Hof Terracottafabrik og livet i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Georgine Ipsen var barnebarn af Rasmus Peter og Lovise Ipsen, som grundlagde P. Ipsens Enke, Kgl. Hof Terracottafabrik. Denne bog er hendes erindringer om tiden frem til salget af fabrikken i 1917. Fabrikken producerede keramik af høj kvalitet, som siden er blevet samlerobjekter. Georgine fortæller om fabrikkens historie og om livet i familien og på fabrikken, som hun voksede op med, og om de mange kunstnere, der igennem tiden var tilknyttet fabrikken. Her er beretninger om det daglige liv i Brønshøj, og bl.a. de rejser hun foretog for fabrikken til verdensudstillinger rundt om i verden fx Paris 1900. Bogen er illustreret med portrætter af bogens personer samt fotos af fabrikkens produkter. I bogen gengives erindringerne i Georgines egne ord og retsskrivning.

Forfatterne har sammen skrevet Et keramisk eventyr, 2001, som fortæller historien om fabrikken fra 1843-1955. Der er desuden udgivet flere værker, hvori fabrikkens produkter præsenteres.

Bogen er et stykke danmarkshistorie, som både beskriver en tidsperiode og en industrihistorie. Samtidig er det en beretning om en kvinde, hendes liv og familie.


Antik & auktion

2010, nr. 5

By

By

Hanna Nielsen

2010, nr. 5