Books / fiction for children

Gert gravko-fører på job


Description


Billedbog. Gert er ved at grave et stort hul til en sø med sin gravko. Bagefter skal han flytte nogle sten.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. May 2008

By

By

Bo Knudsen

d. 6. May 2008

Små indbydende bøger om mænd og deres maskiner på arbejde. Det lille format og de solide papsider passer til læsere fra ca. 2 år, der er på vej fra pegebøger til almindelige billedbøger.

Kaptajnen og hans færge, landmanden og hans traktor, brandmanden og hans brandbil, gravkoføreren og hans gravko. Klassiske emner for de ca. 2-3-årige. Her serveret i en indbydende, lettere naturalistisk streg med behagelige farver. Streg og stil ses ofte i myldrebilledbøger om livet i byen, på byggepladsen osv. Stilen er neutral og ikke særlig personlig. Men sammen med en kort tekst med en blanding af helt enkle oplysninger og svære ord som røgdykkermaske, kornsilo, dybdeske og kommandobro passer den til teknikglade drenge. Det lille format og de solide blanke papsider gør bøgerne velegnede til pegebogslæserne.

Emnerne er set før i utallige varianter. Her har jeg det nærmest som om, der er zoomet ind på et delemne i en myldrebilledbog. Stil, streg og emnevalg som i tegnerens tidligere bog på dansk Til lands, til vands og i luften (2007/17).

Små indbydende bøger der både kan bruges som pegebøger og som overgang til egentlige billedbøger. Emnet er ikke originalt og stregen er ikke personlig, men begge dele må siges at passe til de små teknikglade læsere. Og heldigvis er vi langt fra både en stiv, overforenklet flamsk stil og talende maskiner.



Information and editions