Næst efter klippet af navlestrengen er farvel til sutten det største eksistentielle tab. Den lille prinsesse som vi lærte at kende for 15 år siden i Tony Ross streg, befinder sig i den fase hvor omgivelserne agiterer for opgivelsen af sutten, men hun er ikke til sinds at give efter. Hun må gang på gang redde sutten fra udslettelse, pille den op fra skraldespanden, hundens kurv, pejsen og andre upassende steder. Men opgivelsen af sutten kommer først da fætter Georg lader en tilfældig bemærkning falde. Tegnerens stil og hovedpersonens gemyt er uforandret. Det her er ideologisk skyts til sutteafvænnende voksne, men også afvæbnende humoristisk stof for de afhængige, kort sagt støtte for alle parter i den svære afvænningstid.