De 4 små dinoer Mini, Mazu, Marchall og Bill bliver fanget i en tæt tåge, og pludselig hører de Giganto. Kan de undgå at møde ham? Billedbog til børn fra ca. 3 år.
Fra tv-universet "Gigantosaurus" kommer her 2 billedbøger om de små dinovenner fra tv-serien. I "Skræksaurus brøler" kommer 4 små dinoer til at forvilde sig ind i en stor og mørk hule. De er alle sammen meget bange, men heldigvis finder Mini modet frem, og får stille og roligt ledt vennerne frem, og en stor overraskelse venter. I "Den frygtelige storm" indhylles 4 små dinoer i en tæt tåge, hvor de ikke se frem for sig, og ikke kan finde hjem. Mazu fører dem fremad, men da vennerne kommer væk fra hinanden, må Bill finde modet frem og lede vennerne sikkert hjem.
Alle børn, der kender tv-serien, vil elske disse små historier og kunne genkende billederne. Historierne handler også om venskab, så selve fortællingen vil også underholde. Selvom bøgerne er lavet over serien, kan de sagtens læses, selvom man ikke har set den. Sproget er fint, og nogle steder er der små talebobler. De små forskellige dinosaurer-unger vil appellerer til de fleste børn.
Andre bøger over tv-serier er Bluey - gamle damerVovserne redder venskabsdagen og Vovserne redder venskabsdagenAndre bøger over tv-serier er Bluey - gamle damer og .